Bredekærgårds Formidlingsbaser

Bredekærgårds Formidlingsbaser er et projekt, der skal få flere til at bruge naturen og få nogle helt særlige natur- og friluftsoplevelser tæt på byen

Bredekærgårds Formidlingsbaser er et unikt tiltag, som giver gratis oplevelser i unikke og autentiske omgivelser. Formidlingsbaserne rummer en lang række af aktiviteter, som både inspirerer, lærer og motiverer store og små til at bruge naturen og de muligheder, der bl.a. er i Ishøj og på Vestegnen. Formidlingsbaserne består af 4 baser med hver sit tema, som formidler naturen på forskellige måder:

  • Dyrebasen er åben - Dyrebasen formidler læren om dyrene på egnen, dyrene på gården, husdyr, fugle og insekter. Her kan man konkurrerer med dyrene, med vennerne og sammen får man lært noget om geder, flagermus, harer og mulvarpe. I denne formidlingsbase bliver man klogere på dyrenes leveadfærd, spisevaner, sovesteder etc. Dyrebasen indeholder 5 forskelllige aktiviteter med tilhørende læringsmaterialer for skole og daginstitutioner.   
  • Historiebasen er åben- Historiebasen formidler naturhistorie i et lokalt perspektiv. Følg med på en guidet rundvisning, ved at scanne QR-koder med din mobiltelefon og lytte til fortællingerne om livet på gården i Tranegilde. Flere aktiviteter er under udvikling og forventes at færdiggøres i 2018.
  • Naturbasen er åben - Naturbasen formidler viden om flora i et lokalt perspektiv, hvor du bliver klogere på træer og planter. Naturbasen er stadig under udvikling, men allerede nu kan man spille sjov naturmemory eller gætte med i den store skovquiz.
  • Kulturbasen er åben - Kulturbasen inspirerer til, hvordan du kan bruge naturen til at lege i. Kig forbi og prøv 4 sjove lege, som du nemt kan tage med hjem i haven eller på stranden. Du kan også spille kalaha og Fyrstens Bord, der trækker tråde tilbage til Fyrstens tid. Kulturbasen er stadig under udvikling og forventes at stå endeligt færdig i løbet af 2018.

Besøg Bredekærgård

Alle er velkomne til at besøge Bredekærgård. Der er udarbejdet en folder for foreninger, dagplejere, dagsinstitutioner og skoler som kan være en hjælp i forberedelsen af besøget. Hent folderen.

 

Senest opdateret 22. august 2017